driveit.dk
  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN

driveit.dk

  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN
CARSNEWS

Værd at vide om den nye S-Klasse

Af Nikolaj Karlshøj 24. juni 2017
Af Nikolaj Karlshøj 24. juni 2017

Flagskibet over alle flagskibe. Således kan Mercedes S-Klasse beskrives. Der findes næppe nogen større rollemodel for alverdens limousiner, og derfor er den nyeste model altid spækket med innovationer.

Traditionen fornægter sig ikke i den nye S-Klasse, som blev præsenteret på Shanghai Motor Show. Visuelt er der tale om et beskedent facelift, så hvis du ikke straks spotter den nye og mere sporty front med LED-lygternes tre øjenbryn (C-Klassen har ét, E-Klassen to), den massive kromgrill eller de nye baglygter med grafik, som får dem til at ligne funklende juveler, så er du tilgivet.

Intelligent som aldrig før

Som så ofte før er det under metallet, nyhederne skal findes. Bilen er eksempelvis spækket med flere assistentsystemer end nogensinde, og den intelligente fartpilot tilpasser nu også hastigheden til sving, rundkørsler og vejkryds forude, ligesom bilen er i stand til at spotte f.eks. bump og endda advare andre trafikanter via den såkaldte Car-to-X-kommunikation – endnu en indikation på, at de førerløse biler er lige rundt om hjørnet.

Skulle vejrudsigten love orkan eller snestorm forude, ændrer den nye Mercedes selv ruten i navigationssystemet eller tilpasser bilens køreprogrammer derefter. Og så vil du elske at køre bilen på motorvejen, endda i tæt trafik og kø, hvor limousinen selv styrer speeder og rat samt selv sætter i gang igen, når køen flytter sig.

Wellness på fire hjul

Beskrivelsen af kabinen er som at læse menuen i en luksusspa. Ud over de tekniske features som de to store displays, som nu er dækket af én stor glasplade, kan den nye S-Klasse nemlig også fås med det såkaldte Energizing. Her er der tale om et komfortsystem, der kombinerer klima- og duftanlæg, sædevarme, -ventilation og -massage, kabinebelysning (som kan gemme på 64 forskellige farver) og hi-fi-systemets indstillinger. Energizing tæller seks forskellige temaer – fra Freshness over Joy til Warmth for at nævne et par stykker – som alle varer ti minutter og akkompagneres af passende, afstemt musik. Og så findes der naturligvis et Training-program, som masserer og afstresser dine muskler efter det daglige møde med din personlige træner.

Plug-in-hybrid på vej

Kræfter har en Mercedes S-Klasse aldrig manglet, og slet ikke den nyeste, som fås med op til 612 hk, hvis du vælger den mægtige AMG-version med håndbygget V8-biturbo og firehjulstræk. Vi tipper dog den 340-hestes S 400 d 4Matic til at blive en favorit (stærkere end før, men også mere økonomisk), mens den kommende plug-in-hybrid, som skulle kunne køre 50 kilometer på strøm og lades op trådløst, heller ikke synes uinteressant. Der er ingen tvivl om, at den nye Mercedes S-Klasse er skabt til dem, som ønsker det ultimative, hvad enten det handler om teknologi eller luksus. Og så har vi ikke engang nævnt de store Maybach-versioner. Men så bliver det først for alvor ekstravagant…

mercedes-benzs-klasse
0
Facebook
Andre historier
Nyhed: BMW M4 Club Sport
Næste historie
Anmeldelse: Bentayga har fået dieselpower

Andre pressemeddelelser, du sikkert også kan lide

Hvis Rambo blev tvunget til at køre elbil

18. oktober 2020

Gordon Murrays T.50 er nutidens version af McLaren...

5. august 2020

Ondskab fra Affalterbach: AMG GT Black Series

15. juli 2020

Upsizing: V8-power til den nye Cayenne GTS

12. juni 2020

Den ultimative autocamper?

22. maj 2020

Da Ferrari byggede rallybiler

21. maj 2020

Køb den på auktion: Ferrari-samlerens kronjuvel

22. marts 2020

Er det her verdens fedeste Toyota Land Cruiser?

21. marts 2020

Navnet er Cooper – Mini Cooper

15. marts 2020

Køb den på auktion: En Porsche, du drømmer...

5. marts 2020

Seneste historier

  • Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig til 2023

    8. januar 2023
  • Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos Porsche

    17. december 2022
  • Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series med Car Guy Racing

    14. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf 12 Hours: God forberedelse til Daytona

    12. december 2022
  • Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det er fantastisk

    12. december 2022
  • The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK Motorsports for the Rolex 24 at Daytona

    9. december 2022
  • Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb med AF Corse

    9. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12 Hours med MDK Motorsports

    9. december 2022
  • Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods udfordringer

    14. november 2022
  • Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel i Bahrain

    14. november 2022

Keep in touch

Facebook Instagram
Footer Logo

© 2018 – Drive It