Den er brutal som Djævlen og hurtig som en Ferrari, men stadig luksuriøs som få og praktisk som enhver anden familiebil. Den nye Mercedes-AMG E 63 S udfordrer din forestilling om, hvad den moderne bil egentlig er i stand til.
Stedet er Autódromo Internacional do Algarve, en tidligere Formel 1-testbane ved Portimão i Portugal. I pitlane holder fire skinnende E-Klasser og venter. Den forreste tilhører dagens instruktør. Han er ikke en helt almindelig instruktør. Han hedder Bernd Schneider og er en af Tysklands mest berømte racerkørere. Bilerne er heller ikke helt almindelige E-Klasser. De er AMGversioner, spækket med hestekræfter og bremser så store som kloakdæksler.
Du spotter det hurtigt. De brede skærme. Bulerne i motorhjelmen og de enorme luftindtag i frontspoileren, som kan sluge en kornfed fasan uden at blinke med forlygterne. Og de fire udstødningsrør, som afgiver den mest ondskabsfulde lyd, du kan forestille dig, når du trykker på startknappen. Disse E-Klasser er ikke bygget i Stuttgart sammen med resten af flokken, men i Affalterbach, hvor produktionen tager meget længere tid, hvilket bl.a. skyldes, at V8-motoren under hjelmen samles i hånden af én enkelt mand. Fra ende til anden. Han slutter af med at sætte sin signatur på motorblokken, og sådan har det foregået i de 50 år, AMG har skabt magi ud af helt almindelige Mercedes-biler.
0-100 på 3,4 sekunder
“Are you ready?” lyder det i walkie-talkien, som er presset ned i dørlommen for ikke at flyve gennem forruden som et vildfarent projektil, første gang jeg aktiverer de keramiske bremser. Jeg har fået en lidt for stram hjelm på, hvilket får mit ansigt til at folde sig til noget, der minder om en fransk bulldog. Jeg ser dum ud, men jeg føler mig faktisk som en konge – for hvem gør ikke det på vej ud af pitlane med 612 heste under foden?
De hurtige facts siger 0-100 km/t. på 3,4 sekunder, hvilket er lige så hurtigt som en Ferrari 458 Italia (og her skal det lige siges, at kollegerne fra Top Gear Magazine fik den ned på 3,2 sekunder med deres eget måleudstyr). Modellen findes også i en såkaldt basisversion med 571 hestekræfter, men PR-folkene har gjort det nemt for os at vælge, eftersom de kun har taget den kraftige S-model med til presselanceringen. Den har en nitrins automatgearkasse (forgængeren havde syv) og fem forskellige køreprogrammer med hver sin opsætning af styretøj, speederrespons, skiftekultur, udstødningslyd og undervogn. Den har aktive motorophæng, hvilket ellers kun er noget, du kan få i en Porsche.
Klassisk underholdning
Vigtigst af alt har AMG-versionen firehjulstræk, hvilket gør den kraftigste E-Klasse nogensinde til den nemmeste og mest forudsigelige at køre. Forgængeren havde ganske vist også firehjulstræk, men dette er den variable type, som fordeler kræfterne mellem for- og bagaksel, mens du kører. I sving, hvor du har brug for vejgreb, sender bilen således 50 pct. af kræfterne frem til forhjulene for at få bedre fat. På de lige stræk trækker den kun på baghjulene.
Allerede i første sving, et halvfemsgraders højre op ad bakke, noterer jeg, hvordan Mercedesen griber fat i underlaget. Hvor du i gamle dages AMG-modeller dansede tango med Djævlen, hver gang vejen slog et sving, og ofte endte badet i dækrøg med forlygterne i den modsatte retning, kan du nu gå ”flat out and enjoy the feeling”, som Bernd Schneider skratter via walkietalkien i dørlommen. Og tak skæbne, bilen er hurtig. Den har mere greb i snuden, end du ville forvente af en firedørs limousine på lige under to tons, selvom du ganske vist stadig skal holde lidt igen i de skarpeste kurver for ikke at understyre. Men du lærer hurtigt at holde dig i skindet, styre langsomt ind, finde retningen og så ellers slippe alle hestene fri på én gang, mens det buldrer og brager og kilder i maven, samtidig med at din passager griber febrilsk efter panikhåndtaget og råber, at han vil ud. Klassisk underholdning.
Sikret mod russere
AMG’en har en feature, som gør det hele endnu mere bizart. Vip med knappen, forbi ’Sport’ og ’Sport Plus’, til der står ’Race’ på den brede iPad-lignende skærm, som udgør instrumenthuset. Aktivér manuel gearskift. Træk i begge skiftepaler på samme tid, og du har aktiveret ’Drift Mode’, som frakobler forhjulstrækket og gør vogntøjet til en 612-hestes baghjulstrækker uden ESP og traction control – hvis du tør.
Det turde Mercedes-folkene trods alt ikke. Alle pressebilerne havde fået deaktiveret funktionen, og hvis du nogensinde har set en russisk motorjournalist forsøge at køre sidelæns på en racerbane i en bil, han ikke selv ejer, så forstår du hvorfor.
’Drift Mode’ eller ej, så udfordrer den seneste skabning fra AMG ikke kun dine evner, men også din forestilling om, hvad den moderne bil egentlig er i stand til. Du kan svinge pisken på racerbanen, men du kan også køre bilen i ’Comfort Mode’, hvor den godt nok aldrig sådan rigtig bliver komfortabel, men dog bevæger sig afdæmpet rundt i trafikken og endda deaktiverer fire af de otte cylindre fra tid til anden for at spare brændstof.
Brutalt lydspor
Hemmeligheden bag al magien er den fireliters V8 med dobbelt turbo. En perle, som midt i al elbilshypen giver dig tryghed for, at der stadig findes biler, som med deres brutale lydspor og åbenlyse appetit på ægte, gammeldags brændstof får hårene til at rejse sig på dig. Mercedes-AMG E 63 S leverer kræfterne lige så blidt som en forhammer, og jo mere du kører den, jo bedre føles den. Bilen er ikke kun brutal, hurtig og effektiv. Den er også sjældent involverende – og massivt underholdende.
Åh ja. Den har naturligvis alle de innovative features som den intelligente fartpilot, som holder afstand og overtager rattet, når du kommer for tæt på vejstriberne. Men glem alt om den slags. Det her er en af de biler, som du helst vil køre selv. Alt andet giver bare ikke mening.
. . .
Model: Mercedes-AMG E 63 S 4Matic+
Motor: 4,0 liter, V8, biturbo
Effekt: 612 hk ved 5.750-6.500 o/min.
Moment: 850 Nm ved 2.500-4.500 o/min.
Transmission: 9-trins automatgearkasse
0-100 km/t: 3,4 sekunder
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug: 11,0 km/l
Pris: ca. 1,8 mio. kr.