Porsche har offentliggjort prisen på den nye 911 Speedster, hvilket er en oplagt lejlighed til at dykke ned i historien om et af mærket mest legendariske modeller.
Du skal slippe godt to millioner danske kroner plus afgifter for et eksemplar af den nye Porsche 911 Speedster, men så er der også tale om en topløs version af GT3 i nostalgisk outfit bestående af blandt andet puristisk kaleche og manuel gearkasse (rul ned i bunden for at se billedet). Og selvom prisen først blev offentliggjort i går, er der naturligvis forlængst udsolgt af det genfødte ikon, som kun bliver produceret i 1.948 eksemplarer – jeps, som en hyldest til året for den første Porsche.
Men hvorfor er Speedster i det hele taget blevet et ikon? At Dylan McKay kørte én i Beverly Hills 90210 i halvfemserne, er ikke hele forklaringen. Selvom vi ganske vist skal finde svaret i Amerika. Grundlaget for Speedster dukkede op i Porsches modelprogram i begyndelsen af halvtredserne, men kun takket være Max Hoffman. Denne østrigskfødte emigrant, som var en af de første til at sejle europæiske luksusbiler til USA og sælge dem fra sit showroom på Park Avenue i New York, var nemlig manden, som fik overbevist Ferry Porsche om, at der var et marked for hans biler på den anden side af Atlanten – hvis altså de lige blev amerikaniseret lidt.
Det begyndte med 356 America Roadster, som blev bygget i 16 eksemplarer, og som ligesom de allerførste udgaver af 356 havde et karrosseri af aluminium, hvilket skar 160 kilo af vægten og gjorde den 70-hestes sportsvogn til en raket. Problemet var, at du kunne få en Cadillac med hele svineriet for færre dollars, end du skulle betale for den lille hækmotorbil fra Zuffenhausen, så noget måtte ændres. Og 356 Speedster blev løsningen. Med sin spartanske kabine og en billig kaleche, som var lige så effektiv som en paraply, reducerede man prisen på den åbne Porsche til lige under de afgørende 3.000 dollars.
Den første 356 Speedster rullede ud fra fabrikken i 1954, og modellen blev især et hit i Californien, hvor den ironisk nok blev eksponeret af datidens jetsettere som skuespilleren og racerkøreren James Dean (som senere slog sig selv ihjel i en Porsche 550 Spyder, men det er en anden historie). I en tid, hvor de amerikanske sportsvogne blev større, kraftigere og tungere, var den lille, billige, raspende Porsche med den lave forrude og skålsæderne nærmest et symbol på køreglæde i den reneste og mest uspolerede form. Vinden i håret. Det frie, simple liv. Intet reklamebureau kunne have regnet den bedre ud.
Speedster forvandlede sig fra et pudsigt påfund til en kommerciel succes (Max Hoffman var i øvrigt også manden, som overbeviste Mercedes-Benz om at bygge 300 SL, dén med mågevingedørene, hvilket ikke var nogen nem opgave, da ingen jo nogensinde ville eje sådan én, som tyskerne sagde…). Og salget toppede i 1957, hvor 1500 GS Carrera GT Speedster med Ernst Fuhrmanns Carrera-motor med overliggende knastaksler ifølge Porsche blev fabrikkens første gadebil med en topfart på over 200 kilometer i timen.
Men i erkendelse af, at markedet for en spartansk gaderæser med sideruder i blød plastik primært var centreret omkring solbeskinnede feelgood-steder som Los Angeles, lancerede Porsche året efter den knap så spartanske Convertible D, hvorefter de topløse udgaver af 356 forvandlede sig til mere traditionelle, luksuriøse cabrioleter.
Der skulle faktisk gå 30 år, før Porsche i 1988 igen tog Speedster-navnet i brug. Denne gang baseret på en 911 Cabriolet fra G-generationen, men stadig med en lavere forrude, strippet kabine med stofsæder og en nødkaleche gemt under et cover lakeret i bilens farve og betrukket med særligt læder. Der blev produceret 2.103 eksemplarer, hvoraf størstedelen havde de brede skærme fra 911 Turbo, og selvom Porsche i mellemtiden havde bevæget sig ret langt væk fra lavpriskonceptet, var det intet at sammenligne med den pris, du skal betale for en 911 Speedster i dag.
Også 964-generationen (dén med de store kofangere) fik en Speedster, og denne gang byggede man kun 930 eksemplarer, nu med skålsæderne fra Carrera RS lakeret i bilens farve. Og selvom prisen tog et nøk opad, måtte ejerne naturligvis stadig undvære klimaanlæg og elruder.
Ingen Speedster er imidlertid så sjælden som 993-generationen (den sidste luftkølede 911), som blot fostrede to eksemplarer. Den ene var en fødselsdagsgave til Ferdinand Alexander Porsche (eller bare ’Butzi’, designeren bag racerbilen 904 og ikke mindst den første 911) på dennes 60-års fødselsdag i 1995, mens den anden blev bestilt af den amerikanske komiker og Porsche-aficionado Jerry Seinfeld. Hvor Butzis Speedster var mørkegrøn (Porsche-familiens signaturfarve) og udstyret med automatgear, var Seinfelds version sølvgrå og baseret på den Turbo-brede Carrera 4S med manuel gearkasse.
Alle andre måtte vente helt til 2010, før Porsche igen-igen relancerede Speedster-navnet. Den lave forrude var tilbage, og den manuelle kaleche lå atter gemt under et lakeret cover, men 997-versionen af 911 Speedster vandt aldrig for alvor entusiasternes hjerter – måske fordi, den brød med konceptet og umiddelbart var lige så luksuriøst udstyret som en 911 Cabriolet. Dette forhindrede dog ikke modellen i at blive et værdifuldt samlerobjekt. Særligt fordi, at den kun blev produceret i 356 eksemplarer…
Og så er vi ellers fremme ved dén, som er blevet en klassiker allerede inden, den har ramt asfalten. Den nye 911 Speedster er nemlig baseret på den udgåede 991-generation og ikke den nye 992-generation – hvilket imidlertid er fuldstændig ligegyldigt, når det går op for dig, at man denne gang har taget udgangspunkt i en GT3. Det betyder blandt andet, at der bag bagakslen ligger den fineste 510-hestes sugeboxer, som får fuglene til at lette fra trækronerne, når du rammer 9.000 omdrejninger i minuttet.
Hvilket utvivlsomt lyder endnu mere herligt uden tag på.
Den burde hedde ’James Dean’.