Paradigmeskifte hos Ferrari, som implementerer plugin-hybrid-teknologi i den hidtil mest ekstreme superbil fra de hellige haller i Maranello.
Navnet er SF90 Stradale, og hvis du ikke allerede har gættet det, er det en hyldest til 90-året for Scuderia Ferrari. Med 1.000 hestekræfter er det den mest kraftfulde gadebil fra mærket nogensinde, og mens de 780 heste leveres af en videreudviklet udgave af den prisbelønnede V8 fra F8 Tributo, kommer de 220 heste fra tre elektriske motorer.
Én af disse elmotorer (kaldet MGUK, som i Formel 1) er integreret mellem motoren og den 8-trins dobbeltkoblingsgearkasse, mens de to andre driver forhjulene. Der er naturligvis et kraftigt batteri, som sætter strøm det hele, og som gør det muligt at køre 25 kilometer på el alene – og for første gang kan du altså tilslutte en Ferrari til en ladestander.
De vigtige tal siger 0-100 kilometer i timen på 2,5 sekunder, mens det tager 6,7 sekunder at runde 200. Topfarten er 340 kilometer timen, og en omgangstid på Ferraris testbane, Fiorano, tager med kyndig håndtering ét minut og 19 sekunder. Det er 0,7 sekunder hurtigere end en LaFerrari.
Men hybridbiler vejer jo som elefanter? Ja, for det meste. Men ikke SF90 Stradale, som til trods for de 270 kilo, det har kostet at indoperere hybriddrivlinen, stadig vejer omtrent det samme som en Golf GTI. Helt præcist 1.570 kilo, hvilket er ret enestående for en firehjulstrukket superbil med 1.000 hestekræfter, fire motorer og et kraftigt batteri. Hemmeligheden er blandt andet en udstrakt brug af kulfiber og aluminium.
Designet med det fremskudte cockpit og den sortlakerede tagsektion giver associationer til LaFerrari, mens luftindtagene er flyttet op på bagskærmene á la F8 Tributo. Bagtil finder du den obligatoriske kunststofrude, så du har kig til drivværket, mens de to dæksler på hver side synes at være til henholdsvis påfyldning af benzin og stik til ladestanderen. Ladestik på en Ferrari? Jeps, og du kan lige så godt vænne dig til det.
Og så er der naturligvis en masse hightech-løsninger, udviklet i samme vindtunnel, som man skaber Formel 1-racerne – som det aktive, patenterede system på bagenden, som regulerer luftstrømmene henover bilen og reducerer modstanden ved høje hastigheder, men som samtidig sørger for at øge downforce i sving, under nedbremsninger og ved hurtige retningsskift. Ren magi.
Kabinen bygger videre på den hypermoderne stil, som Ferrari indledte med 458 Italia, og SF90 Stradale viser blandt andet en fuld digital instrumentering med en stor, buet LCD-skærm, som giver dig fornemmelsen af at sidde i en Formel 1-racer. Rattet er – i tråd med filosofien om, at hænderne aldrig må forlade rattet – nærmest én stor touchpad med touch-and-feedback-knapper, hvorfra du skulle kunne styre op mod 80 procent af bilens funktioner.
Den røde Manettino, med hvilken du kan vælge mellem yderligere opsætning af blandt andet ESP-systemet, bremser og undervogn, er dog stadig en analog drejeknap, og du har også stadig et LED-display på toppen af rattet, som agerer omdrejningstæller. Og endelig har designerne arrangeret controlleren til dobbeltkoblingsgearkassen i noget, som kunne minde om gamle dages åbne skiftekulisse. Tjekket.
Og hvis du ikke mener, at SF90 Stradale er ekstrem nok, kan du bestille den i dét, som Ferrari vælger at kalde for en ‘sportsorienteret’ version. Med Assetto Fiorano-pakken er bilen nemlig udstyret med en række opgraderinger så som særlige Multimatic-støddæmpere samt forskellige letvægtskomponenter (dørpaneler i kulfiber, udstødningssystem og fjedre i titanium og så videre), hvilket fjerner yderligere 30 kilo fra vægtskålen.
Andre tilføjelser er den ekstra bagspoiler, som skulle kunne generere 390 kilos downforce ved 250 kilometer i timen samt særlige Michelin Pilot Sport Cup2-dæk med ekstra blød gummiblanding, udviklet til frisk brug på racerbanen.