Hvis du leder efter en hardcore trackdaybil med 827 hestekræfter fra en seksliters V12 pakket ind i noget, der ligner en Le Mans-prototype, så er Pagani Imola lige noget for dig.
Problemet er bare, at den allerede er udsolgt. Pagani – den eksklusive italienske producent af superbiler nær Modena, stiftet af en tidligere ingeniør fra Lamborghini – bygger nemlig kun fem eksemplarer af denne ekstreme udgave af den i forvejen brutale Huayra. Så ekstrem, at den altså har fået et nyt navn, og eftersom Imola-banen anses for at være den hellige gral for italienske motorsportsentusiaster, er der noget at leve op til. Men efter udseendet at dømme…
– Det er en racerbane, som har gjort de hurtigste kørere endnu hurtigere. En bane, som har givet os de hårdeste dueller, de sødeste sejre og de mest bitre tragedier. Et sted, som har givet så meget til bilindustrien, og som har givet så meget til Pagani, som grundlæggeren Horacio udtrykker det i pressemeddelelsen.
Imola er naturligvis bygget til Paganis mest loyale kunder, som hver har måttet lave en bankoverførsel på fem millioner euro, svarende til godt 37 millioner kroner plus det løse. Og selvom alle fem biler nok skubbes direkte ind i fashionable samlinger, skulle den hardcore trackdaybil sagtens klare den helt store tur på racerbanen, hvis det skulle friste ejerne.
Således har prototypen gennemgået en 16.000 kilometer lang højfartstest på Imola – altså tre gange den distance, racerbilerne når at køre i 24-timersløbet på Le Mans – og udviklingsholdet udstyrede endda bilen med ekstra bløde semislickdæk for at presse chassis og undervogn til det yderste.
Mens den hidtil stærkeste Huayra BC yder 800 hestekræfter, er den seksliters biturbo-V12 i Imola løftet til 827 hypper. Som altid er det Mercedes-AMG, som har leveret klaveret, mens Paganis tradition for ekstremt design har skabt det omfattende aerokit, som gør Imola let genkendelig. Og effektiv, ikke mindst. Mens grundlæggeren selv erkender, at den ikke ligefrem er smuk.
– Vi kan ikke ligefrem sige, at den er elegant. Vi ønskede frem for alt at skabe en endnu mere effektiv bil, hvilket førte os i retning mod de samme aerodynamiske features, som anvendes til Formel 1-biler, forklarer Horacio Pagani.
Den grandiose hækvinge med tilhørende diffusser er et godt eksempel på aero-teknologi, som er mere effektivt end sexet, mens indsugningskanalen på taget, som bevæger sig ned ad ryggen på bilen som en hajfinne også får dig til at tænke på en rendyrket prototyperacer fremfor en gadebil. Samtidig har Paganis sans for lav vægt sørget for, at den rullende kombination af kulfiber, aluminium, titanium og andre eksotiske materialer, vejer det samme som en Volkswagen Polo. Åh, ja – alene den særlige lakering, Acquarello Light, sparer omkring fem kilo på vægtskålen.
Accelerationstid? Ikke oplyst. Men en Huayra BC klarer i forvejen 0-100 kilometer i timen på 2,8 sekunder, og Imola er næppe langsommere. Lad os bare kalde den kvik.