driveit.dk
  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN

driveit.dk

  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN
RACING

Jan Magnussen efter Le Mans: “Svært at acceptere sådan et nederlag”

Af Redaktionen 16. juni 2019
Af Redaktionen 16. juni 2019

Jan Magnussen mistede podieplacering i dramatisk afslutning på Le Mans, hvor danskeren sammen Antonio Garcia og Mike Rockenfeller sluttede på en skuffende niendeplads efter at have været med i kampen om sejren.

Jan Magnussen var flyvende i årets udgave af 24-timersløbet på Le Mans, hvor danskeren sammen med holdkammeraterne Antonio Garcia og Mike Rockenfeller tog føringen fra starten af løbet og var med i kampen om sejren indtil få timer før afslutningen lørdag eftermiddag. En afkørsel sent i løbet kostede tid i garagen og fratog trioen fra Corvette Racing chancen for en oplagt podiesejr.

– Helt frem til det tidspunkt, hvor alt pludselig gik galt, kørte vi et af de mest perfekte løb nogensinde. Hele holdet præsterede perfekt. Vi havde en stærk bil og var hurtige i pitlane, og vi formåede at komme tilbage i kampen efter flere gange at være blevet sat bagud af safetycars. Efter 20 timer lignede det et spil på strategi mellem os og den førende Ferrari, men så blev vi igen sat tilbage af en safetycar, og afkørslen i Porsche-kurverne endte med at koste os dét, der lignede en sikker podieplacering, lyder det fra en skuffet Jan Magnussen.

Dominerede løbet fra start

Det var Antonio Garcia, som startede løbet fra tredje position i GTE Pro-klassen lørdag klokken 15.00, og spanieren tog føringen allerede efter 20 minutters kørsel. Senere formåede også Jan Magnussen og Mike Rockenfeller at dominere den 17 biler store kategori, hvor kampen var tæt og intens i de første timer af løbet, før feltet blev splittet af en safetycarperiode omkring 10 timer fremme i løbet.

Magnussen, Garcia og Rockenfeller var ikke en del af den førende gruppe, men Corvette-trioen formåede at kæmpe sig helt i front igen søndag morgen, da den førende Porsche fik tekniske problemer og måtte køres i garagen.

Efter 16 timer var Magnussens bil – som på det tidspunkt var den eneste tilbageværende Corvette, da søsterbilen med Oliver Gavin, Tommy Milner og Marcel Fässler måtte udgå efter et voldsomt crash lørdag aften – igen med i kampen om sejren. Herefter udspillede sig en strategisk kamp mellem Corvetten og den førende Ferrari. De to fabriksbiler skiftedes til at have føringen i GTE Pro-klassen med en solid afstand til de øvrige konkurrenter.

Fanget af en safetycar

Kampen syntes at spille til Corvettens fordel, da katastrofen indtraf med tre og en halv time tilbage af løbet. Mike Rockenfeller pittede fra en føring for at give bilen videre til Jan Magnussen, men da en safetycarperiode samtidig blev igangsat, måtte Magnussen holde for enden af den lukkede pitudkørsel og vente på grønt lys, mens afstanden til den førende voksede til over to minutter.

Det sidste håb om en sikker podieplacering brast, da Magnussen herefter spandt på kolde dæk i Porsche-kurverne og fik kontakt med muren. Selvom danskeren hurtigt fik bragt Corvetten til garagen, hvor crewet fiksede skaderne på blot seks minutter, var løbet bogstaveligt talt kørt.

Jan Magnussen: Svært at acceptere

– Muligheden for en sejr forsvandt, da jeg holdt for rødt lys i pitlane. Derefter lå en andenplads i kortene, og selvom vi havde drømt om at vinde, ville dét bestemt have været et okay alternativ. I kampens hede ramte jeg nogle curbs på kolde dæk og mærkede væggen. Og så var det slut. Jeg kan slet ikke overskue at forklare, hvor rædsomt jeg har det overfor teamet og alt det hårde arbejde, de har ydet.

– Vi var med helt fremme i årets største løb, og så mister vi det hele på en banal fejl. Jeg ved stadig ikke, hvordan jeg kan undskylde det. Vi arbejder som ét team, og vi vinder og vi taber sammen, hvilket er noget, som jeg altid har elsket Corvette Racing for. Men episoder som denne er svære at acceptere, og forhåbentlig kan jeg gøre det godt igen.

Jan Magnussen, Antonio Garcia og Corvette Racing får en ny chance for sejr, når femte afdeling af det amerikanske IMSA-mesterskab afvikles på Watkins Glen i New York allerede om to uger den 27.-30. juni.

corvettejan magnussenle mans
1
Facebook
Andre historier
Michael Christensen: Le Mans var nedturen, som blev højdepunktet
Næste historie
Porsche 718 Cayman GT4 er en gaderacer sendt fra himlen

Andre pressemeddelelser, du sikkert også kan lide

Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig...

8. januar 2023

Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos...

17. december 2022

Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series...

14. december 2022

Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf...

12. december 2022

Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det...

12. december 2022

The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK...

9. december 2022

Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb...

9. december 2022

Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12...

9. december 2022

Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods...

14. november 2022

Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel...

14. november 2022

Seneste historier

  • Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig til 2023

    8. januar 2023
  • Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos Porsche

    17. december 2022
  • Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series med Car Guy Racing

    14. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf 12 Hours: God forberedelse til Daytona

    12. december 2022
  • Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det er fantastisk

    12. december 2022
  • The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK Motorsports for the Rolex 24 at Daytona

    9. december 2022
  • Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb med AF Corse

    9. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12 Hours med MDK Motorsports

    9. december 2022
  • Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods udfordringer

    14. november 2022
  • Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel i Bahrain

    14. november 2022

Keep in touch

Facebook Instagram
Footer Logo

© 2018 – Drive It