driveit.dk
  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN

driveit.dk

  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN
RACING

Mikkel Jensen efter Le Mans-exit: En bitter følelse

Af Nikolaj Karlshøj 24. august 2021
Af Nikolaj Karlshøj 24. august 2021

Mikkel Jensen stillede i weekenden for andet år i træk op til 24-timersløbet på Le Mans – og for andet år i træk oplevede den 26-årige racerkører at føre sin klasse, før et teknisk problem sendte holdet ud af kampen.

Det blev alt andet end det 24-timersløb på Le Mans, som Mikkel Jensen havde ønsket sig. Sammen med australske Scott Andrews og japanske Takeshi Kimura nåede den 26-årige dansker at kæmpe sig op i det førende felt i det benhårde GTE Am-felt, men allerede tidligt i løbet oplevede Ferrari-trioen mekaniske problemer med gearkassens kobling.

Det var Jensen, som startede løbet fra en ottendeplads i det 23 biler store GTE Am-felt, og danskeren kæmpede sig hurtigt frem i regnvejret, som brød ud over Le Mans kort før løbsstart. Allerede i første stint oplevede danskeren problemer med koblingen, som gjorde det svært at nå den optimale acceleration i Car Guy Racing-teamets gule Ferrari 488 GTE #57.

– Det var frustrerende. Vi havde en perfekt bil i 40 minutter, og så begyndte problemet. Koblingen begyndt at glide, særligt efter vores pitstops, hvilket gjorde det svært at holde de gode omgangstider. Men når den kørte, så var vi flyvende, og det lykkedes os at holde os blandt de tre førende biler i klassen. Desværre vidste vi fra problemets start, at det var på lånt tid, og vi var faktisk overraskede over, at vi trods alt nåede at køre 10 timer, inden koblingen gav op. Det viste sig senere at være en lækage, som sendte små mængde olie ind på koblingspladerne, lyder det fra Mikkel Jensen, som selv sad i bilen, da bilen måtte parkeres midt på banen.

– Kæmpe skuffelse for hele teamet efter en hård uge, hvor vi har testet og trænet og forberedt os alt det, vi kunne, og skabt en virkelig hurtig og kampklar bil. Og personligt er det naturligvis bittert for andet år i træk at være med helt i front i klassen og så blive sendt ud af løbet med en teknisk defekt. Særligt ærgerlig er jeg dog på vores bronzekører og teamejers vegne. Takeshi Kimura har investeret enormt mange ressourcer i det projekt og rejst helt fra Japan for at konkurrere blandt verdens bedste racerteams. Og så må vi pakke sammen før tid. Men sådan er Le Mans, desværre. Og jeg er sikker på, at teamet vender stærkt tilbage igen.

Selv er Mikkel Jensen garanteret en plads i den nye Hypercar-klasse, som er kongeklassen i det nye VM-reglement og dermed også i 24-timersløbet på Le Mans. Danskeren stiller i 2022 op som fabrikskører for Peugeot Sport, som har udviklet en helt ny prototype og blandt andre skal konkurrere mod Ferrari, Porsche, Audi og Toyota. Det er dog uvist, om Peugeot allerede stiller op til 24-timersløbet på Le Mans næste år.

car guy racingferrarifia world endurance championshiple mansmikkel jensen
4
Facebook
Andre historier
Ny dansk Le Mans-triumf: Nicklas Nielsen vandt med Ferrari
Næste historie
Bastian Buus klar til ny GT3-optræden på Nürburgring

Andre historer, du sikkert også kan lide

Bastian Buus sikrede nye mesterskabspoint i Porsche Carrera...

23. maj 2022

Dennis Lind efter gæstevisit i ADAC GT Masters:...

23. maj 2022

Kevin Magnussens op- og nedtur i Barcelona

22. maj 2022

Kevin Magnussen i nyt samarbejde med Cloud Factory

21. maj 2022

Dennis Lind klar til ADAC GT Masters på...

20. maj 2022

Bastian Buus optimist inden Porsche-ræs på Red Bull...

20. maj 2022

European Le Mans Series: Jensen og Schandorff mistede...

16. maj 2022

Defekt hjulophæng sendte Nicklas Nielsen ud af kampen...

16. maj 2022

Jan Magnussen sikrede dobbelt podieresultat Porsche Carrera Cup-premiere

16. maj 2022

Bastian Buus på dobbeltpodie i Porsche Carrera Cup...

16. maj 2022

Seneste historier

  • Bastian Buus sikrede nye mesterskabspoint i Porsche Carrera Cup Deutschland

    23. maj 2022
  • Dennis Lind efter gæstevisit i ADAC GT Masters: Et fedt ræs!

    23. maj 2022
  • Kevin Magnussens op- og nedtur i Barcelona

    22. maj 2022
  • Kevin Magnussen i nyt samarbejde med Cloud Factory

    21. maj 2022
  • Dennis Lind klar til ADAC GT Masters på Red Bull Ring

    20. maj 2022
  • Bastian Buus optimist inden Porsche-ræs på Red Bull Ring

    20. maj 2022
  • European Le Mans Series: Jensen og Schandorff mistede tredjeplads efter diskvalifikation

    16. maj 2022
  • Defekt hjulophæng sendte Nicklas Nielsen ud af kampen om ELMS-sejr

    16. maj 2022
  • Jan Magnussen sikrede dobbelt podieresultat Porsche Carrera Cup-premiere

    16. maj 2022
  • Bastian Buus på dobbeltpodie i Porsche Carrera Cup France

    16. maj 2022

Keep in touch

Facebook Instagram
Footer Logo

© 2018 – Drive It