Jan Magnussen, Anders Fjordbach, Dennis Andersen og resten af High Class Racing håber er klar til at kæmpe for den LMP2 Pro-Am-sejr, som det danske hold missede i Portugal. Tredje afdeling af FIA World Endurance Championship flages grønt på Monza søndag.
Jan Magnussen, Anders Fjordbach og Dennis Andersen kunne i juni stille sig på podiet i LMP2 Pro-Am-klassen efter anden afdeling af FIA World Endurance Championship på Portimao-banen i Portugal. Tredjepladsen udløste en pokal, men resultatet kunne have været endnu bedre, hvis ikke trekløverets Oreca-racer gik i stå på banen 32 minutter før målflaget. Fire minutters ventetid, før bilen atter kunne starte op og fortsætte kampen, frarøvede de tre danskere fra High Class Racing dét, som ellers lignede en sejr.
‘– Portugal var en sur én, og vi har helt klart ambitioner om at tage revanche denne weekend. Jeg synes, at vi har flyttet os utroligt meget undervejs fra forberedelserne til sæsonen og gennem de to første afdelinger. Vi har et godt kørerlineup og et stærkt team omkring os, men desværre har små tekniske udfordringer og fejl betydet, at vi endnu ikke har sikret den sejr i LMP2 Pro-Am-sejr, som vi bestemt har haft farten til at opnå. Der er ingen tvivl om, at LMP2-feltet er benhårdt, og vi kæmper om et verdensmesterskab, så det gælder om at være med helt fremme hele tiden. Monza er en fantastisk bane med masser af fart og intensitet og ikke mindst en fantastisk historie, og jeg glæder mig personligt til at opleve VM-serien her, lyder det fra Jan Magnussen.
FIA WORLD ENDURANCE CHAMPIONSHIP
TIDSPLAN – MONZA
Fredag 16. juli
15.30 – Træning #1 (90 min)
Lørdag 17. juli
09.30 – Træning #2 (90 min)
14.00 – Træning #3 (60 min)
18.20 – Kvalifikation (10 min)
Søndag 18. juli
12.00 – RACE (6 timer)
Følg med LIVE: TV 2 PLAY, Eurosport, Motorsport.TV, WEC App