driveit.dk
  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN

driveit.dk

  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN
RACING

Begejstret Mikkel Jensen klar til GT3-kamp på Nürburgring

Af Nikolaj Karlshøj 26. juni 2020
Af Nikolaj Karlshøj 26. juni 2020

Når det første store europæiske racerløb efter en lang Covid-19-pause skydes i gang den kommende weekend på Nürburgring, er det med den danske racerkører og ELMS-vinder Mikkel Jensen på startgridden.

I sidste uge kunne den danske racerkører og vinder af European Le Mans Series 2019, Mikkel Jensen, afsløre, at han stiller op til både 24-timersløbet på Le Mans og 24-timersløbet på Nürburgring. Begge løb afvikles i september, og som forberedelse til den tyske klassiker skal Jensen allerede i kamp i denne weekend, hvor første – og forsinkede – afdeling af det tyske VLN-mesterskab flages grønt på den berygtede racerbane i Eifelbjergene.

– Det bliver fantastisk at komme tilbage i en rigtig racerbil igen. Også selvom det bliver et meget anderledes racerløb, end vi er vant til. VLN-serien har arbejdet hårdt for at kunne afvikle løbet, og det sker under strenge Covid-19-restriktioner, hvilket blandt andet betyder et minimalt antal folk i garagen, ingen publikummer og stort set ingen presse. Samtidig er længden af pitlane tredoblet for at skabe mere afstand, og hastigheden nedsat til 40 kilometer i timen, lyder det fra Mikkel Jensen.

Danskeren er trods de særlige omstændigheder begejstret over, at det er lykkedes for organisationen bag VLN-serien at afholde weekendens løb, hvor han stiller op for Walkenhorst Motorsport i en BMW M6 GT3. Det var egentlig planen, at Mikkel Jensen skulle dele bilen med norske Christian Krognes og britiske David Pittard, men da Krognes er blevet forhindret grundet norske karantæneregler, kommer besætningen til at bestå af Jensen og Pittard.

– Det er enormt ærgerligt for Krognes. Selvom vi andre to naturligvis er glad for at få mere køretid, mister vi et løb, hvor vi alle tre samarbejder. Men Christian har heldigvis rigtig meget erfaring på Nürburgring, så han skal nok klare at stå over en weekend. Hvad angår vores forventninger til løbet, tror jeg umiddelbart, at det bliver en weekend, hvor de fleste teams vil se hinanden lidt an. Der er en masse taktik i de her forberedelsesløb, for hvis man performer godt, kan det have en negativ indflydelse på BOP-justeringerne til selve 24-timersløbet. Det skal dog ikke ændre på, at det bliver en fed weekend. Der er en masse opmærksomhed på løbet, fordi det er det første store europæiske GT3-løb siden Covid-19-krisen lukkede det hele, så vi er mange, der glæder os!

Kvalifikationen til det fire timer lange VLN-løb afvikles lørdag formiddag, inden løbet flages grønt klokken 12.00. Mikkel Jensen og David Pittard stiller op i Walkenhorst Motorsports BMW M6 GT3 med startnummer 34. Også den danske Porsche-kører Michael Christensen stiller op i langdistanceløbet.

TIDSPLAN – 51. ADENAUER ADAC RUNDSTRECKEN-TROPHY – NÜRBURGRING

Lørdag 27. juni
Kl. 08.30 – Kvalifikation (90 min)
Kl. 12.00 – RACE (4 timer)

Livestreaming (Youtube): https://youtu.be/IyMjpNtdJ80

bmwmikkel jensennürburgring
3
Facebook
Andre historier
Mikkel Jensen til start i to verdensberømte 24-timersløb
Næste historie
Stærk Nürburgring-sejr til Mikkel Jensen: Slog konkurrenterne i Det Grønne Helvede

Andre pressemeddelelser, du sikkert også kan lide

Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig...

8. januar 2023

Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos...

17. december 2022

Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series...

14. december 2022

Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf...

12. december 2022

Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det...

12. december 2022

The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK...

9. december 2022

Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb...

9. december 2022

Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12...

9. december 2022

Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods...

14. november 2022

Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel...

14. november 2022

Seneste historier

  • Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig til 2023

    8. januar 2023
  • Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos Porsche

    17. december 2022
  • Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series med Car Guy Racing

    14. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf 12 Hours: God forberedelse til Daytona

    12. december 2022
  • Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det er fantastisk

    12. december 2022
  • The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK Motorsports for the Rolex 24 at Daytona

    9. december 2022
  • Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb med AF Corse

    9. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12 Hours med MDK Motorsports

    9. december 2022
  • Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods udfordringer

    14. november 2022
  • Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel i Bahrain

    14. november 2022

Keep in touch

Facebook Instagram
Footer Logo

© 2018 – Drive It