driveit.dk
  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN

driveit.dk

  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN
RACING

Sagen afgjort: FIA kårer Frederik Schandorff som vinder af International GT Open 2019

Af Nikolaj Karlshøj 20. februar 2020
Af Nikolaj Karlshøj 20. februar 2020

Det internationale motorsportsforbund, FIA, har efter en flere måneder lang sag endelig afgjort en tvist i GT Open-serien, hvilket gør Frederik Schandorff til vinder af Pro-Am-mesterskabet.

Den danske Lamborghini-juniorkører, Frederik Schandorff, kan med lidt forsinkelse tilføje endnu en mesterskabstitel til sin i forvejen imponerende 2019-sæson. Dette skyldes, at det internationale motorsportsforbund, FIA, har diskvalificeret det tyske Mercedes-AMG-team SPS Automotive Performance fra sæsonfinalen i International GT Open, som blev afviklet på Monza i oktober.

Forbundet har afgjort, at det tyske team – hvis to Pro-Am-kørere kæmpede mod danskeren om mesterskabstitlen – gav ordre til, at teamets anden bil, fra en anden klasse, skulle presse danskeren ud af kampen.

Med en føring på tre point i mesterskabsstillingen før sæsonens sidste heat, kunne Frederik Schandorff tillade sig at slutte én position bag sine tyske konkurrenter. Og mod slutningen af løbet havde Schandorff netop placeret sig på en komfortabel tredjeplads lige bag SPS-bilen. Danskeren så således ud til at kunne køre mesterskabstitlen sikkert hjem, da SPS-teamets anden bil – som altså konkurrerede i en anden klasse – pludselig blandede sig i kampen.

– Det var en bizar situationen. Alle vidste jo, jeg kæmpede mod SPS-kørerne om mesterskabet, og pludselig begynder teamets anden bil at presse mig bagfra. Jeg lod den gå forbi, fordi jeg simpelthen var bange for, at den ville ramme mig. Straks derefter satte køreren farten markant ned, og på to omgange sænkede han mig med 10 sekunder. Han blev ved med at spærre for mig, og det endte med, at jeg ramte ham, fordi han gik tidligere på bremsen end normalt. Vi skadede bilen, sluttede løbet en position dårligere og mistede så mesterskabet, forklarer Schandorff.

Selv kommentatorerne af løbet bemærkede den ikke alt for stuerene taktik, men weekenden endte alligevel med, at SPS-teamets Pro-Am-kørere fik overdraget mesterskabspokalen. Og siden da har en protest fra Schandorffs italienske team, VSR, altså været under behandling hos FIA.

– Jeg er naturligvis enormt glad for, at sagen er endt til vores fordel. Vi har aldrig været i tvivl om, at SPS-teamet gav en ordre til deres Pro-kører. Vi har ikke noget radiokommunikation, som beviser det, men data fra bilen kombineret med videooptagelserne fra onboard-kameraet viser, hvordan køreren ændrer bremse- og speederadfærd i det øjeblik, han er kommet forbi mig, siger Frederik Schandorff.

– Det er naturligvis ærgerligt, at vi skal tildeles mesterskabet på den her måde. De andre fik jo al den hæder på podiet, som vores team skulle have haft. Men sket er sket, og vi er bare glade for, at sagen er afgjort på retfærdig vis. Kæmpe tillykke til teamet. De har virkelig fortjent det.

Foruden titlen i International GT Open udløste Frederik Schandorffs 2019-sæson også et verdensmesterskab i mærkeserien Super Trofeo samt en sejr i 24-timersløbet i Dubai. Den 23-årige racerkører skal repræsentere Lamborghini i tre forskellige GT3-mesterskaber i 2020.

frederik schandorffinternational gt openlamborghini
2
Facebook
Andre historier
Lone Star Le Mans: Tidsplan og TV-links
Næste historie
Jan Magnussen kæmpede med farten i Texas

Andre pressemeddelelser, du sikkert også kan lide

Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig...

8. januar 2023

Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos...

17. december 2022

Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series...

14. december 2022

Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf...

12. december 2022

Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det...

12. december 2022

The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK...

9. december 2022

Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb...

9. december 2022

Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12...

9. december 2022

Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods...

14. november 2022

Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel...

14. november 2022

Seneste historier

  • Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig til 2023

    8. januar 2023
  • Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos Porsche

    17. december 2022
  • Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series med Car Guy Racing

    14. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf 12 Hours: God forberedelse til Daytona

    12. december 2022
  • Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det er fantastisk

    12. december 2022
  • The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK Motorsports for the Rolex 24 at Daytona

    9. december 2022
  • Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb med AF Corse

    9. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12 Hours med MDK Motorsports

    9. december 2022
  • Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods udfordringer

    14. november 2022
  • Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel i Bahrain

    14. november 2022

Keep in touch

Facebook Instagram
Footer Logo

© 2018 – Drive It