driveit.dk
  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN

driveit.dk

  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN
RACING

Ronnie Bremer vandt Super GT-premiere i allersidste sving

Af Nikolaj Karlshøj 6. juli 2020
Af Nikolaj Karlshøj 6. juli 2020

Den hurtigere racerkører fra MB Racing satsede det hele i sidste sving på Padborg Park og tog sejren i sæsonpremieren på OK Oktan 100 Super GT.

Ronnie Bremer leverede et pragteksempel på en overhaling og sikrede MB Racing en mindeværdig sejr i sæsonpremieren på OK Oktan 100 Super GT, som blev afviklet på Padborg Park søndag.

– Det var præcis dén sæsonstart, vi havde drømt om! Fantastisk at kunne starte et helt nyt program op og tage føringen fra første weekend. Kæmpe tak til hele crewet bag MB Racing, som har måtte vente i flere måneder på at komme på banen, og som igen har leveret en fantastisk indsats, lyder det fra Ronnie Bremer.

Ronnie Bremer var ikke hurtigste kører i de to kvalifikationssessions, hvor vejret svingede mellem vådt og tørt, og hvor MB Racing-køreren i begge tilfælde sluttede på en sjetteplads. Farten manglede til gengæld ikke noget, da det virkelig gjaldt, og således tog Bremer en sejr i weekendens første heat, mens andet heat – hvor de otte hurtigste biler fra første heat startede i omvendt rækkefølge – endte med en fjerdeplads. I den afgørende finale brillerede den erfarne racerkører ved at lave en overhaling på løbets sidste omgang og tage sejren få meter før målstregen.

Forinden havde Bremer kæmpet en hård kamp mod konkurrenten Ole Petersen, som gjorde alt for at forsvare sin føring. De to racerkørere leverede et spændende og underholdende ræs, og indtil Ronnie Bremer udnyttede en sjælden mulighed for at overhale rivalen indenom i svinget for enden af langsiden på Padborg Park, så det ud til, at MB Racing-køreren måtte nøjes med en andenplads.

– Jeg havde virkelig kæmpet for at komme forbi ham (Ole Petersen, red.), og selvom vi havde en underholdende battle derude, var jeg naturligvis træt af, at jeg kunne komme forbi. Chancerne var tæt på at være opbrugt, da der pludselig opstod en mulighed i allersidste sving lige inden målstregen. Det lykkedes at komme forbi, og det var faktisk en ret fed måde at vinde dét løb på, lyder det fra Ronnie Bremer.

Med de flotte resultater i første afdeling af OK Oktan 100 Super GT fører Ronnie Bremer og MB Racing nu mesterskabet i den danske sportsvognsserie. Hele feltet af biler er tilbage på Padborg Park igen, når anden afdeling afvikles den 11.-12. september

mb racingronnie bremersuper gt
2
Facebook
Andre historier
Formula Racing hentede nye trofæer i sæsonpremiere på Ferrari Challenge Europe
Næste historie
Dennis Lind tilbage i kamp for Lamborghini: Stiller op til tre store GT3-mesterskaber i 2020

Andre pressemeddelelser, du sikkert også kan lide

Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig...

8. januar 2023

Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos...

17. december 2022

Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series...

14. december 2022

Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf...

12. december 2022

Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det...

12. december 2022

The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK...

9. december 2022

Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb...

9. december 2022

Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12...

9. december 2022

Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods...

14. november 2022

Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel...

14. november 2022

Seneste historier

  • Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig til 2023

    8. januar 2023
  • Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos Porsche

    17. december 2022
  • Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series med Car Guy Racing

    14. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf 12 Hours: God forberedelse til Daytona

    12. december 2022
  • Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det er fantastisk

    12. december 2022
  • The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK Motorsports for the Rolex 24 at Daytona

    9. december 2022
  • Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb med AF Corse

    9. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12 Hours med MDK Motorsports

    9. december 2022
  • Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods udfordringer

    14. november 2022
  • Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel i Bahrain

    14. november 2022

Keep in touch

Facebook Instagram
Footer Logo

© 2018 – Drive It