driveit.dk
  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN

driveit.dk

  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN
RACING

Mikkel Jensen før VM-debut med Peugeot: En drøm, der går i opfyldelse!

Af Nikolaj Karlshøj 7. juli 2022
Af Nikolaj Karlshøj 7. juli 2022

Mikkel Jensen bliver den første dansker til at konkurrere i VM-seriens Hypercar-klasse, når Team Peugeot TotalEnergies stiller op til FIA World Endurance Championship på Monza den kommende weekend.

Efter halvandet års venten kan Mikkel Jensen endelig melde klar til sin debut for Team Peugeot TotalEnergies, når det franske mærke vender tilbage til verdensmesterskabet for sportsvogne den kommende weekend. Spændingen er derfor skruet i vejret hos den 27-årige racerkører, som samtidig bliver den første dansker til at konkurrere i VM-seriens Hypercar-klasse.

Weekendens sekstimtersløb på Monza er fjerde afdeling af årets FIA World Endurance Championship, og Team Peugeot TotalEnergies stiller med to udgaver af den nyudviklede LMH-racer, 9X8. Mikkel Jensen skal dele den ene bil, #93, med de to tidligere Formel 1-kørere, franske Jean-Éric Vergne og britiske Paul Di Resta, mens søsterbilen, #94, besættes af britiske James Rossiter, amerikansk-brasilianske Gustavo Menezes og franske Loïc Duval. Og selv om ræset i højere grad vil bære præg af at være en test af det helt nye setup fremfor at være et forsøg på at sikre vinderpokalen, så er VM-løbet på Monza et afgørende punkt i projektet.

– Jeg ser virkelig frem til debuten. Indtil nu har det været test og udvikling, og dét stopper naturligvis ikke. Men at skulle stille op til regulært løb er en milepæl for os. Jeg har selv været med i halvandet år, og før det har teamet arbejdet i to år på projektet. Det bliver en vigtig prøve for os. Selvom vi naturligvis kører for et godt resultat, så bliver debutløbet basalt set et spørgsmål om at finde ud af, om tingene virker. Vi skal have begge biler gennem løbet, og vi skal samle så mange data og så meget viden, som muligt. Simulatortræning og testsessions hjælper dig med at blive klogere, men når der gives grønt flag og du pludselig kæmper mod andre biler, er det et helt andet program, som går i gang. Det er kun fem måneder siden, bilen satte hjulene på asfalten, så vi er stadig ret tidligt i processen. Det bliver spændende at se, hvad weekenden kommer til at byde på, lyder det fra Mikkel Jensen.

Det er 10 år siden, Peugeot senest deltog i VM-serien og i 24-timersløbet på Le Mans, hvor mærket vandt den samlede sejr i 2009. Peugeot vandt også den franske klassiker i 1992 og 1993.

– Det bliver fedt endelig at være med til at køre om den samlede sejr i topklassen. Min karriere har indtil videre budt på flere store øjeblikke, men dét her er en særlig drøm, som går i opfyldelse. Det gælder også for resten af holdet, som emmer af spænding. Hele forløbet frem til nu har været en positiv oplevelse. Atmosfæren på teamet er fed, både på gode og dårlige dage. Man mærker, at der er et stærkt sammenhold omkring projektet, og det giver en helt særlig energi og motivation. Flere af de folk, som er tilknyttet teamet, er de samme, som var med, da Peugeot kæmpede om VM-sejrene for 10 år siden. Jeg glæder mig vildt til at komme ud og køre.

Fjerde afdeling af FIA World Endurance Championship 2022 afvikles på Monza, hvor Team Peugeot TotalEnergies skal kæmpe mod Toyota Gazoo Racing, Alpine Elf Team og Glickenhaus Racing. I alt stiller 38 biler, fordelt på fire klasser, op til VM-løbet. Eventen skydes i gang med første træningssession fredag den 8. juli, mens lørdag den 9. juli byder på yderligere to træningssessions samt kvalifikation. Det seks timer lange løb flages grønt søndag den 10. juli klokken 12.00. Løbet kan følges live på TV 2 PLAY, Eurosport eller på FIA WEC-appen.

FIA WORLD ENDURANCE CHAMPIONSHIP
TIME SCHEDULE – MONZA

Friday 8. April
15.30 – Practice #1 (90 min)

Saturday 9. April
09.00 – Practice #2 (90 min)
13.30 – Practice #3 (90 min)
17.50 – Qualifying (10 min)

Sunday 10. April
12.00 – RACE (6 hours)

Follow LIVE: TV 2 PLAY, TV 2 SPORT X, Eurosport, FIA WEC App

fia world endurance championshiple mansmikkel jensenmonzapeugeot
4
Facebook
Andre historier
Kevin Magnussen tilbage i pointene på Silverstone
Næste historie
Bastian Buus inden Porsche Supercup på Red Bull Ring: Vi har et godt setup at skyde med

Andre pressemeddelelser, du sikkert også kan lide

Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig...

8. januar 2023

Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos...

17. december 2022

Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series...

14. december 2022

Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf...

12. december 2022

Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det...

12. december 2022

The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK...

9. december 2022

Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb...

9. december 2022

Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12...

9. december 2022

Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods...

14. november 2022

Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel...

14. november 2022

Seneste historier

  • Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig til 2023

    8. januar 2023
  • Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos Porsche

    17. december 2022
  • Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series med Car Guy Racing

    14. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf 12 Hours: God forberedelse til Daytona

    12. december 2022
  • Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det er fantastisk

    12. december 2022
  • The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK Motorsports for the Rolex 24 at Daytona

    9. december 2022
  • Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb med AF Corse

    9. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12 Hours med MDK Motorsports

    9. december 2022
  • Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods udfordringer

    14. november 2022
  • Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel i Bahrain

    14. november 2022

Keep in touch

Facebook Instagram
Footer Logo

© 2018 – Drive It