driveit.dk
  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN

driveit.dk

  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN
RACING

Kevin Magnussen inden Daytona-ræs: Den største bekymring er bremserne

Af Nikolaj Karlshøj 29. januar 2022
Af Nikolaj Karlshøj 29. januar 2022

Iskolde temperaturer præger årets 24-timersløb på Daytona International Speedway, og det vil især få indflydelse på bremser og dæk, lyder det fra Kevin Magnussen.

Når 24-timersløbet på Daytona International Speedway flages grønt lørdag klokken 19.40 dansk tid, skal Kevin Magnussen for andet år i træk forsøge af jagte sejren og det berømte Rolex-ur sammen med Chip Ganassi Racing og Cadillac – og forhåbentlig råde bod på skuffelsen fra 2021, hvor holdet var knusende tæt på en triumf.

– Det føles fedt at være tilbage på Daytona. Vi var stærke sidste år og var tæt på et topresultat. Desværre blev vi ramt af en punktering med syv minutter tilbage af løbet, hvor vi kæmpede med om føringen. Det var naturligvis en kæmpe skuffelse, men netop derfor er det fantastisk at være tilbage igen og få muligheden for at give Chip Ganassi-teamet den sejr, som holdet fortjener, lyder det fra Kevin Magnussen.

Mens Kevin Magnussen sidste år stillede op i Chip Ganassi Cadillac DPi #01, er danskeren i år flyttet over i teamets anden prototype, Chip Ganassi Cadillac DPi #02. Her skal han dele bilen med de to tidligere Le Mans-vindere Earl Bamber og Alex Lynn samt den svenske IndyCar-kører Marcus Ericsson. Firkløveret starter fra en sjetteplads i det hele 60 biler store Daytona-felt.

Årets udgave af 24-timersløbet på Daytona International Speedway ved Floridas østkyst er den 60. i rækken, og med forventede temperaturer på ned til frysepunktet bliver der desuden tale om et iskoldt ét af slagsen.

– Den største bekymring med hensyn til det kolde vejr er, at bremserne køler hurtigere ned end normalt, og selvfølgelig dækkene. Det sværeste bliver at få varme i dækkene på den første omgang efter pitstoppene, men herefter tror jeg, det bliver fint. Det er ikke første gang, at der har været koldt under 24-timersløbet på Daytona, og da forholdene er ens for alle teams, gælder det om at håndtere udfordringen bedst muligt.

Daytona-løbet flages grønt lørdag den 29. januar klokken 19.40 dansk tid og kan følges live med optakt fra klokken 19.00 på Viaplay og TV3 MAX.

cadillacchip ganassi racingdaytonakevin magnussen
16
Facebook
Andre historier
Race Of Champions Snow + Ice: Jan Magnussen klar til isræs med Porsche
Næste historie
Kevin Magnussen sætter ny banerekord på Daytona

Andre pressemeddelelser, du sikkert også kan lide

Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig...

8. januar 2023

Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos...

17. december 2022

Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series...

14. december 2022

Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf...

12. december 2022

Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det...

12. december 2022

The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK...

9. december 2022

Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb...

9. december 2022

Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12...

9. december 2022

Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods...

14. november 2022

Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel...

14. november 2022

Seneste historier

  • Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig til 2023

    8. januar 2023
  • Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos Porsche

    17. december 2022
  • Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series med Car Guy Racing

    14. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf 12 Hours: God forberedelse til Daytona

    12. december 2022
  • Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det er fantastisk

    12. december 2022
  • The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK Motorsports for the Rolex 24 at Daytona

    9. december 2022
  • Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb med AF Corse

    9. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12 Hours med MDK Motorsports

    9. december 2022
  • Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods udfordringer

    14. november 2022
  • Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel i Bahrain

    14. november 2022

Keep in touch

Facebook Instagram
Footer Logo

© 2018 – Drive It