Den danske racerkører stiller op til fjerde afdeling af det amerikanske sportsvognsmesterskab på Laguna Seca denne weekend.
Der venter Frederik Schandorff, Brendan Iribe og resten af holdet bag McLaren-Inception Racing to timer og 40 minutters benhård action, når fjerde afdeling af det amerikanske IMSA WeatherTech SportsCar Championship afvikles denne weekend. Løbet finder nemlig sted på den legendariske Laguna Seca tæt på den californiske vestkyst. Den 3,6 kilometer lange racerbane er kendt sine markante højdeforskelle, det spektakulære proptrækkersving, ‘Corkscrew’ samt kombinationen af sand og blæst, som ofte har givet kørerne udfordringer med grebet i asfalten.
– Det er fantastisk at få lov til at prøve kræfter med de amerikanske racerbaner denne sæson. Først Daytona, så Sebring og Long Beach – og nu Laguna Seca. Jeg har kun hørt godt om banen og glæder mig til at sætte hjulene på den. Det er mit fjerde løb på en måned, så der er fart, og det giver mig masser af køretid. Det bliver igen et benhårdt løb med 14 biler i klassen, og vi er igen de nye i feltet. Men læringskurven er stejl, vi har et stærkt hold bag os, og jeg ser frem til at kæmpe for et topresultat på søndag, lyder det fra Frederik Schandorff.
Weekendens IMSA-løb på WeatherTech Raceway Laguna Seca flages grønt søndag den 1. maj klokken 12.10 lokal tid – det er klokken 21.10 i Danmark.
IMSA WEATHERTECH SPORTSCAR CHAMPIONSHIP
LAGUNA SECA
Saturday 30 April
8.55 AM (17.55) – Practice #2 (105 min)
12.50 PM (21.50) – Qualifying (15 min)
Sunday 1 May
12.05 PM (21.05) – RACE (1 timer 40 min)
Live-TV: Viaplay, TV 3 Sport
Livetiming: https://scoring.imsa.com