driveit.dk
  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN

driveit.dk

  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN
RACING

Dansk sejr i New York: Mikkel Jensen udbyggede føring i IMSA-mesterskabet

Af Nikolaj Karlshøj 3. juli 2021
Af Nikolaj Karlshøj 3. juli 2021

Ny sejr til Mikkel Jensen og Ben Keating efter intenst fredagsræs på Watkins Glen i New York. LMP2-duoen udbygger føringen i WeatherTech SportsCar Championship.

Mikkel Jensen udbyggede fredag nat dansk tid sin føring i det amerikanske IMSA-mesterskab, da han sammen med teamkammeraten Ben Keating og PR1/Mathiasen Motorsport sikrede en suveræn sejr på Watkins Glen i staten New York. Triumfen skete efter et dramatisk løb, som både bød på rødt flag og karambolage i LMP2-feltet.

– Det var et fedt, fedt løb. Både fordi vi lykkedes med at tage sejren, men også fordi vi virkelig forbedrede os efter sekstimersløbet på samme bane i sidste uge. Ben (Keating, red.) tog pole position og leverede en fantastisk indsats i begyndelsen af løbet. Vores konkurrenter i LMP2-klassen kørte tydeligvis en anden strategi, hvor de sparede brændstof for at spare et pitstop. Det betød, at vi fik et forspring, som endte med at være så stort, at vi stadig havde føringen, da jeg overtog bilen, lyder det fra Mikkel Jensen.

Det to timer og 40 minutter lange løb blev imidlertid afbrudt, da et voldsomt tordenvejr nærmede sig den tidligere Formel 1-bane. Racerbilerne kørte i pit, men kun for en stund, hvorefter ræset blev sat i gang igen.

– Da løbet blev genstartet, var vi fortsat i føring, endda med mere brændstof i tanken end vores konkurrenter på grund af vores ekstra stop, så det så ret godt ud. Men så kom der full yellow og safetycar, og vi valgte at blive på banen, mens de andre kørte i pit for at tanke op, hvilket eliminerede vores fordel. Men under genstarten kom de andre LMP2-biler pludselig i karambolage, og da de samtidig skulle arbejde sig gennem hele LMP3-feltet for at komme helt frem til os, kunne vi faktisk nå at tage et hurtigt pitstop og få et splash brændstof uden at miste føringen – og herefter gjaldt det bare om at give den gas hele vejen hjem.

– Det var en vildt fed sejr, og stærkt for mesterskabet. Vi var meget stærkere denne gang end i sekstimersløbet, hvilket også er en stor sejr for hele teamet, som har arbejdet hårdt for at optimere bilen siden sidste weekend og fundet et setup, som både var stærkt på tør bane og i regnvejr. Samtidig har Watkins Glen personligt været en kæmpe oplevelse for mig. Der er virkelig fart på, man kommer tæt på murene, og hvis man laver en fejl, er der kæmpe konsekvens. Total cowboy-bane, men med masser af greb, hvilket giver nogle ekstreme svinghastigheder i LMP2-bilen. Det er uden tvivl min yndlingsbane i USA lige nu. Jeg ser frem til at prøve endnu en ny bane, når vi skal på Road America i næste afdeling, slutter Mikkel Jensen.

Næste opgave for Mikkel Jensen foregår tilbage i Europa, når han den kommende uge tester med Car Guy Racing på Paul Ricard i Frankrig som forberedelse til 24-timers Le Mans i august. Herefter går turen videre til Monza i Italien, hvor danskeren er stand-in for Nyck de Vries hos LMP2-teamet G-Drive Racing i tredje afdeling af FIA World Endurance Championship.

imsamikkel jensenwatkins glen
4
Facebook
Andre historier
Mikkel Jensen starter forrest i endnu et IMSA-løb på Watkins Glen
Næste historie
Jan Magnussen, LM Racing og CUPRA dominerede på FDM Jyllandsringen

Andre historer, du sikkert også kan lide

Bastian Buus sikrede nye mesterskabspoint i Porsche Carrera...

23. maj 2022

Dennis Lind efter gæstevisit i ADAC GT Masters:...

23. maj 2022

Kevin Magnussens op- og nedtur i Barcelona

22. maj 2022

Kevin Magnussen i nyt samarbejde med Cloud Factory

21. maj 2022

Dennis Lind klar til ADAC GT Masters på...

20. maj 2022

Bastian Buus optimist inden Porsche-ræs på Red Bull...

20. maj 2022

European Le Mans Series: Jensen og Schandorff mistede...

16. maj 2022

Defekt hjulophæng sendte Nicklas Nielsen ud af kampen...

16. maj 2022

Jan Magnussen sikrede dobbelt podieresultat Porsche Carrera Cup-premiere

16. maj 2022

Bastian Buus på dobbeltpodie i Porsche Carrera Cup...

16. maj 2022

Seneste historier

  • Bastian Buus sikrede nye mesterskabspoint i Porsche Carrera Cup Deutschland

    23. maj 2022
  • Dennis Lind efter gæstevisit i ADAC GT Masters: Et fedt ræs!

    23. maj 2022
  • Kevin Magnussens op- og nedtur i Barcelona

    22. maj 2022
  • Kevin Magnussen i nyt samarbejde med Cloud Factory

    21. maj 2022
  • Dennis Lind klar til ADAC GT Masters på Red Bull Ring

    20. maj 2022
  • Bastian Buus optimist inden Porsche-ræs på Red Bull Ring

    20. maj 2022
  • European Le Mans Series: Jensen og Schandorff mistede tredjeplads efter diskvalifikation

    16. maj 2022
  • Defekt hjulophæng sendte Nicklas Nielsen ud af kampen om ELMS-sejr

    16. maj 2022
  • Jan Magnussen sikrede dobbelt podieresultat Porsche Carrera Cup-premiere

    16. maj 2022
  • Bastian Buus på dobbeltpodie i Porsche Carrera Cup France

    16. maj 2022

Keep in touch

Facebook Instagram
Footer Logo

© 2018 – Drive It