driveit.dk
  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN

driveit.dk

  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN
RACING

Bastian Buus inden Porsche Carrera Cup-premiere: Forventer et rookiemesterskab

Af Nikolaj Karlshøj 29. april 2021
Af Nikolaj Karlshøj 29. april 2021

Den danske racerkører og GT4 European-mester Bastian Buus stiller den kommende weekend op til første afdeling af Porsche Carrera Cup Deutschland 2021, hvor målet er at sikre rookiemesterskabet.

Sidste år skiftede han sin gokart ud med en Porsche Cayman og vandt det europæiske GT4-mesterskab som en af de yngste debutanter nogensinde. Den kommende weekend tager Bastian Buus så endnu et stort skridt op ad karrierestigen, når den 17-årige dansker stiller til start i en af de hårdeste mærkeserier i verden, Porsche Carrera Cup Deutschland. Her skal den unge racerkører fra Kolding kæmpe mod nogle af Europas hurtigste og mest håbefulde sportsvognstalenter.

– Jeg glæder mig vildt meget til det her. Vi havde en rigtig god test tidligere på måneden og det bliver spændende at se, om vi stadig har farten. Jeg har en god fornemmelse af, at det kommer til at gå os godt denne weekend, men vi har også brug for at komme stærkt fra start, for jeg har en klar forventning om at vinde rookiemesterskabet i år og slutte i top-syv generelt, lyder det fra Bastian Buus.

Årets udgave af Porsche Carrera Cup Deutschland er den 32. version af det berømte tyske mesterskab, og sæsonåbneren afvikles på den belgiske Formel 1-bane, Spa-Francorchamps, som også lægger asfalt til årets første afdeling af FIA World Endurance Championship. Mesterskabet har opfostret flere fabrikskørere, blandt andre Le Mans-vinderen og Porsche-fabrikskøreren Kévin Estre, som vandt titlen i 2013. Bastian Buus er én ud af otte profiler i 2021-sæsonens talentpulje, som blandt andet har tilknyttet den tidligere Porsche-fabrikskører Wolf Henzler som coach og mentor.

Alle kørere i den tyske Carrera Cup-serie kæmper i identiske versioner af den helt nye 992-version af racerbilen Porsche 911 GT3 Cup. Bastian Buus stiller op for det tyske team Allied-Racing, som også hjalp danskeren til GT4-sejren i 2020, og parterne har indgået en toårig aftale med et fælles mål om at sikre den generelle titel i 2022. Men først gælder det altså den kommende weekends sæsonåbner.

– Vi har kun én træningssession før det går løs med kvalifikationen og de to løb, så det er lige på og hårdt. Men det er jo ens for alle, og én af mine styrker er, at jeg er ret hurtig til at adoptere og lære, så jeg er ret fortrøstningsfuld. Vores forberedelse er indtil videre gået perfekt, og hvis det fortsætter sådan, vil vi kunne være med dér hvor det er sjovt.

2021-udgaven af Porsche Carrera Cup Deutschland afvikles over 16 løb fordelt på otte weekender. Foruden Spa-Francorchamps gæster serien også berømte baner som Red Bull Ring, Monza og Nürburgring. Første afdeling skydes i gang med træning torsdag samt kvalifikation og løb fredag og lørdag. Alle 2021-sæsonens løb kan streames gratis på seriens Facebook-kanal samt på Youtube.

PORSCHE CARRERA CUP DEUTSCHLAND
TIDSPLAN – SPA-FRANCORCHAMPS

Torsdag 29. april
10.55 – Træning (60 min)

Fredag 30. april
11.15 – Kvalifikation (35 min)
15.25 – RACE #1 (35 min)

Lørdag 1. maj
11.55 – RACE #2 (35 min)

Følg med LIVE: https://www.youtube.com/user/CarreraCupGermany

allied racingbastian buusporscheporsche carrera cup
0
Facebook
Andre historier
Kevin Magnussen og Jan Magnussen i fælles kamp på Le Mans
Næste historie
Nicklas Nielsen på Spa-Franchorchamps: Skal forsvare WEC-titel med Ferrari

Andre pressemeddelelser, du sikkert også kan lide

Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig...

8. januar 2023

Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos...

17. december 2022

Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series...

14. december 2022

Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf...

12. december 2022

Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det...

12. december 2022

The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK...

9. december 2022

Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb...

9. december 2022

Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12...

9. december 2022

Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods...

14. november 2022

Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel...

14. november 2022

Seneste historier

  • Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig til 2023

    8. januar 2023
  • Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos Porsche

    17. december 2022
  • Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series med Car Guy Racing

    14. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf 12 Hours: God forberedelse til Daytona

    12. december 2022
  • Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det er fantastisk

    12. december 2022
  • The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK Motorsports for the Rolex 24 at Daytona

    9. december 2022
  • Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb med AF Corse

    9. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12 Hours med MDK Motorsports

    9. december 2022
  • Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods udfordringer

    14. november 2022
  • Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel i Bahrain

    14. november 2022

Keep in touch

Facebook Instagram
Footer Logo

© 2018 – Drive It