driveit.dk
  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN

driveit.dk

  • CARS
    • NEWS
    • REVIEWS
  • CLASSICS
  • RACING
  • BLOG
    • JAN MAGNUSSEN
    • MICHAEL CHRISTENSEN
    • CHRISTINA NIELSEN
RACING

Bastian Buus efter udfordringer Zandvoort: Stadig optimistisk om Carrera Cup-mesterskab

Af Nikolaj Karlshøj 12. juli 2021
Af Nikolaj Karlshøj 12. juli 2021

Den danske Porsche-kører Bastian Buus fik ikke den weekend på Zandvoort, som han havde håbet på. Men den 18-årige dansker ligger fortsat højt i det tyske Carrera Cup-mesterskab.

Bastian Buus genvandt ikke som ønsket sin føring i det tyske Porsche Carrera Cup-mesterskab efter weekendens ræs på hollandske Zandvoort. En ottende- og en 11.-plads betyder dog, at den 18-årige danske racerkører bevarer sin position som den næsthurtigste rookie i det benhårde mærkemesterskab.

– Det blev slet ikke den weekend, som vi havde håbet på. På den positive side lykkedes det for os at finde farten undervejs, og jeg sluttede sidste løb med at sætte hurtigste omgangstid. Det ærgerlige var, at vi ikke var hurtige nok til at begynde med, og derfor måtte jeg acceptere to tredjepladser i rookieklassen. Det er ikke godt nok til at overtage føringen, men heldigvis tilstrækkeligt til, at jeg bevarer min andenplads, lyder det fra Bastian Buus.

Bastian kvalificerede sig til en generel 10.-plads i weekendens første løb og en syvendeplads i andet løb, hvor han i begge tilfælde startede som næsthurtigste rookie. Og at danskerens to nærmeste konkurrenter er hollændere med netop Zandvoort som hjemmebane, gjorde ikke udfordringen mindre.

– Vi ved, at vi har farten til at gøre det bedre. Vi skal bare være bedre til at finde den hurtigere, så det er dét, som er vores opgave nu. Kvalifikationerne er enormt vigtige, for jo længere nede, du starter, jo sværere er det at komme op foran, uanset hvor hurtig, du er, forklarer Bastian Buus.

– Men jeg er stadig optimistisk omkring resten af sæsonen. Vi har stadig tre afdelinger tilbage på kalenderen, og jeg er toer i rookiemesterskabet og 10 generelt, så det er bestemt ikke skidt, når man tænker på, at det er mit debutår. Målet er stadig at vinde rookietitlen, og vi kan se frem til nogle fede baner med gode overhalingsmuligheder som Nürburgring og Sachsenring, og vi har også lagt nogle testdage ind i programmet for at være så godt forberedt som muligt. Vi kæmper videre.

Næste Carrera Cup-opgave for Bastian Buus og resten af Allied-Racing-teamet er sjette afdeling af mesterskabet, som afvikles på tyske Nürburgring den 6.-8. august.

Forinden venter imidlertid en kæmpe udfordring, når Buus og teamet stiller op til det legendariske 24-timersløb på Spa-Francorchamps i weekenden den 31. juli og 1. august. Dette bliver danskerens første opgave i den ekstra hardcore Porsche 911 GT3 R, hvor besætningen i bilen blandt andre tæller Porsche-fabrikkens udviklings- og testkører, tyskeren Lars Kern.

allied racingbastian buusporscheporsche carrera cupzandvoort
0
Facebook
Andre historier
Christina Nielsen klar til kamp med BMW-team på Nürburgring
Næste historie
Mikkel Jensen sluttede P8 efter uheldigt WEC-løb på Monza

Andre pressemeddelelser, du sikkert også kan lide

Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig...

8. januar 2023

Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos...

17. december 2022

Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series...

14. december 2022

Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf...

12. december 2022

Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det...

12. december 2022

The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK...

9. december 2022

Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb...

9. december 2022

Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12...

9. december 2022

Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods...

14. november 2022

Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel...

14. november 2022

Seneste historier

  • Frederik Schandorff: 2022 har været fantastisk – glæder mig til 2023

    8. januar 2023
  • Vildt gennembrud for dansk motorsportstalent: Sikrer drømmekontrakt hos Porsche

    17. december 2022
  • Jensen og Schandorff til Asian Le Mans Series med Car Guy Racing

    14. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen efter deltagelse i Gulf 12 Hours: God forberedelse til Daytona

    12. december 2022
  • Frederik Schandorff om ny McLaren-kontrakt i USA: Det er fantastisk

    12. december 2022
  • The Viking Invasion: Kevin, Jan Magnussen joins MDK Motorsports for the Rolex 24 at Daytona

    9. december 2022
  • Gulf 12 Hours: Nicklas Nielsen klar til Abu Dhabi-løb med AF Corse

    9. december 2022
  • Kevin og Jan Magnussen klar til Gulf 12 Hours med MDK Motorsports

    9. december 2022
  • Mikkel Jensen efter exit fra VM-finale: Positiv weekend trods udfordringer

    14. november 2022
  • Tredje gang i træk: Nicklas Nielsen sikrede VM-titel i Bahrain

    14. november 2022

Keep in touch

Facebook Instagram
Footer Logo

© 2018 – Drive It